Lars Tvede vil have Peter Warnøe til at afhænde sine aktier

Lars Tvede, der i 2016 var med til at stifte venturefonden Nordic Eye, kræver nu, at Peter Warnøe afhænder sine aktier i fonden, skriver Insidebusiness.
Ifølge Lars Tvede og erhvervsmandens advokater har Peter Warnøe og Michael Tandrup, der er fondens fungerende direktør, handlet i strid med Nordic Eyes interne regelsæt, og derfor bør de forlade deres poster, lyder det.
Meldingen kommer i en redegørelse, som Lars Tvede, der blev fyret fra fonden i januar, har sendt til cirka 40 Nordic Eye-investorer. Ifølge Lars Tvede bør han selv overtage Peters Warnøes aktier.