Rettelse: Det fremgik af faktaboksen, at indkomstvæksten i klubberne bliver spist op af lønstigninger til spillerne. Der er ikke tale om overskud, men om omsætning. KapitalWatch beklager fejlen.

”Jeg er ikke spåmand eller specielt klog, men jeg vil komme med en forudsigelse: Om fem til syv år er det ganske almindeligt, at kapitalfonde og family offices investerer i fodbold. Det sker nu i USA og i England. Pengene har det med at søge derhen, hvor der er afkast at få, og det er der i den branche her.”

Sådan lød budskabet fra formanden for Randers FC Svend Lynge Jørgensen i et interview med KapitalWatch i juni år. Randers FC har længe været på jagt efter en investor.

Spåmand eller ej er der ingen tvivl om, at private equity og storkapitalen i forskellige afskygninger i højere grad end for år tilbage søger mod fodbold.

Som KapitalWatch skrev mandag, er amerikansk kvindefodbold blevet et opmærksomhedspunkt for private equity-firmaer, og gennem det seneste godt et år er der landet to investeringer i kvindefodboldhold på samlet set 112 mio. dollar. Det svarer til over 770 mio. kr. 

Senere på ugen er det også kommet frem, at ejeren af Liverpool, den amerikanske kapitalfond Fenway Sports Group (FSG), er i ”dialog” om opkøb af den franske, økonomisk kriseramte klub Bordeaux. 

I Danmark er flere velhavende erhvervsfolk også dybt engageret i fodbold, bl.a. Anders Holch Povlsen via sit investeringsselskab Heartland. 

Milliardæren Niels Thorborg ejer via sit investeringsselskab 100 pct. af OB.

Povl Davidsen, formand i og medejer af Davidsen Tømmerhandel, købte sig i sommeren 2022 ind i Sønderjyske som en del af en lokal investorgruppe. 

Lars Seier Christensen er via sit investeringsselskab, Seier Capital, sammen med andre danske rigmænd storaktionærer i Parken Sport & Entertainment A/S, der ejer FCK.

En branche med udfordringer

En af dem, der følger økonomien i europæisk fodbold tæt, er medstifter af medie- og analysefirmaet Off The Pitch, Kasper Kronenberg. Han peger bl.a. på, at en ny analyse fra Off The Pitch viser, at lønstigninger de seneste fem år overstiger den vækst i profitten, som mange klubber præsterer.

Viser jeres seneste analyse, som Randers-formanden siger, at der overordnet set er afkast at hente i fodbold, dvs. i hhv. europæiske fodbold og dansk fodbold?

”Det meget direkte svar er nej, fordi langt de fleste klubber stadigvæk kæmper med at tjene penge. Når det er sagt, så har Randers-formanden helt ret derhen, at der de seneste to-tre år har været en voldsom strøm af kapital fra de institutionelle investorer over i ejerskaber af både ligaer og fodboldklubber. Og vi har også set, at institutionelle investorer har tjent penge på deres investeringer. Så det kan godt lade sig gøre, men det kræver virkelig hårdt arbejde og en meget langsigtet tankegang.”

Et godt eksempel

Hedgefonden Elliott er det bedste eksempel, da de solgte deres aktier i AC Milan videre til en ny kreds af institutionelle investorer, tilføjer han:

”Men deres afkast blev ikke skabt på baggrund af løbende overskud på driften, tværtimod var underskuddene under deres ejerskab voldsomme. AC Milan har siden 2019 tabt knap 3,7 mia. kr. Men Elliott slap ud af deres investering, fordi den nye ejer var villig til at betale en endnu højere pris for aktierne, end Elliott selv betalte. 

Så AC Milan er et godt eksempel på, at der i langt de fleste klubber er meget langt til en hverdag, hvor ejerne kan se frem til dividender. Men investor-appetitten på at eje fodboldklubber er fortsat så stor, at man som ejer godt kan skabe et afkast, fordi man kan sælge aktierne dyrere, end man købte dem.”

Hvad er de største udfordringer for klubberne i forhold til økonomi og afkast?

”Problemet i fodbold-industrien er fortsat, at løn-udviklingen til spillerne løber ligeså hurtigt - eller hurtigere - end omsætningsvæksten. Der er flere danske klubber, der er godt ledede og drevet ud fra nogle fornuftige økonomiske principper om, at man ikke bruger flere penge, end man kan tjene. Men det købmandsskab, og ikke mindst den strategiske disciplin, når der opstår problemer på banen, er fortsat et særsyn i industrien. Tendensen er dog, at der kommer dygtigere og dygtigere ledere ind i klubberne, men selv de har fortsat ikke kunnet gøre op med den lønspiral, som trækker de fleste klubber ned i rødt territorium.”

I skriver i jeres konklusioner på den seneste analyse, at kapitalfonde øger deres investeringer i fonde – vil de være i stand til at ændre udfordringerne for klubberne, herunder lønstigninger?

”Der er ikke noget, der tyder på, at tendensen brydes hverken på den korte eller mellemlange bane. Hvilket kan være svært at forstå, når der er kommet institutionelle investorer ind i en række store klubber rundt omkring i Europa. Deres investorer har jo en forventning om et afkast, den dag klubberne handles videre, og hvis du ikke har kunnet trække udbytter ud af klubberne i løbet af ejerperioden, så er du tvunget til at at dække de løbende underskud med en markant højere salgspris end købspris, og det er jo alt andet lige en ganske risikabel model. ”

Så logikken tilsiger, tilføjer Kronenberg, at ”den her nye bølge af ejere, særligt fra USA, vil arbejde for at skabe nogle strukturer, der kan gøre det nemmere at sikre balance mellem indtægter og udgifter. ”

”Og her er den europæiske sportsmodel, hvor vi jo har nedrykninger, ikke just god for business, hvor man i USA kører med lukkede ligasystemer, hvor de dyre nedrykninger ikke findes. Her kan det være værd at bemærke, at det i Premier League kræver 16 klubber at stemme for en ændret ligamodel, eksempelvis færre eller ingen nedrykninger, og der er i dag så mange amerikanske ejere af engelske klubber, at de snart kan stemme eventuelle ændringer vedrørende liga-strukturen igennem.”

Hvad er vigtigst - træner, spillere eller forretningsfolk?

På spørgsmålet fra KapitalWatch til Randers FC-formanden om, hvad klubben skal bruge en ny ejer og kapitaltilførsel til, svarede han, at ejeren skal investere i spillerbudget, organisation, data og scouting, og ”hvad der ellers skal til for at få succes i den branche.”

Kasper Kronenberg, hvor vigtig en rolle spiller direktion, administration, den øvrige stab, spillerbudget og organisering i dag i fodboldklubberne?

”Mange amerikanske investorer har fået sig en slem forskrækkelse i Europa, hvor de har haft en idé om, at de kunne komme til Europa med en datamæssig approach til fodbold-industrien, og så ville de både vinde titler og opleve markant omsætningsvækst i klubberne. De nye ejere - tag Chelseas ejere med en baggrund i private equity - som det bedste eksempel på, hvor svært det er at drive en fodboldklub succesfuldt. De har tabt adskillige milliarder allerede og står sportsligt et dårligere sted, end da de tog over for to år siden.”

Læren for Chelseas ejere og mange andre er at erkende, hvor lidt man egentlig ved om fodbold og selve industrien, mener han:

”Du har brug for eksperter inden for alle områder, både på og uden for banen, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at få succes. Og her er det klare billede, at det er de ejere, som er tålmodige og bygger stærke organisationer op via ansættelser af adskillige kompetente nøglemedarbejdere, der vinder. Ansættelsen af en dygtig træner og en håndfuld dygtige spillere bringer dig ingen vegne på den lange bane, det er langt mere kompliceret end det.”

Data og Brad Pitt

På spørgsmålet om, hvad han mener med udtrykket ”datamæssig approach”, henviser Kronenberg til, at mange, herunder investorer, sikkert har set den amerikanske film Moneyball med stjernen Brad Pitt. Filmen er baseret på den virkelige historien om Billy Beane, der ”forvandlede et meget ordinært baseball-hold fra Oakland i USA til et vinderhold ved at indsamle, analysere og træffe sportslige og transfer-mæssige beslutninger ud fra data.”

”I det hele taget er data en meget større del af amerikansk sport end europæisk, og på investorsiden er mange overbeviste om, at de har en fordel i forhold til deres konkurrenter i de europæiske ligaer, hvis de formår at bruge data mere begavet, end det har været traditionen i Europa,” forklarer han og tilføjer:

”Problemet har så været, at man dels har undervurderet, hvor stor en rolle data i dag spiller i langt de fleste europæiske klubber, ligesom mange nye amerikanske ejere ikke har formået at indsætte tilstrækkelig kompetente mennesker ind på ledende sportslige positioner, og så kan brugen af data gøre mere skade end gavn. Det kan man blandt andet høre mere om i Sønderjyske, hvor deres tidligere amerikanske ejer havde et helt urealistisk billede af, hvad brugen af data kunne gøre for deres rekruttering af spillere.”

Data i fodbold handler bl.a. om at følge og analysere spilleres bevægelser og positioner gennem tracking-systemer. Det er også muligt at notere for eksempel indlæg, tacklinger og afleveringer. Alt sammen for at optimere den enkelte spillers og holdets præstation.