En del af Watch Medier

KapitalWatchfredag27. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Kapitalfonde
  • Venturefonde
  • Business Angels
  • M&A
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Kapitalfonde
  • Venturefonde
  • Business Angels
  • M&A
  • Investeringsselskaber
  • Vækstbørs
18.12.2019kl. 10.21

For fem år siden var der 12 ansatte med til Peakons julefrokost – i år er der 250

Peakon er på få år blevet en global spiller inden for digitale HR-løsninger, og selskabet har i dag kontorer på tre kontinenter. Den danske tech-startup har ikke planer om at skrue ned for tempoet – tværtimod. Det betyder, at der muligvis er endnu en investorjagt i sigte.
Foto: Peakon/PR
af MARIA BROE TRUSTRUP HANSEN

NEW YORK

Hvis du sigter lavt, så rammer du lavt. Men hvis du sigter højt, er der også gode chancer for, at du rammer højt.

Sådan lyder devisen hos softwarehuset Peakon, der siden opstarten i 2015 er vokset fra at være en lille, dansk startup til i dag at være en global tech-virksomhed med godt 250 medarbejdere.

"Det har altid været sådan i Peakon, at vi sigter meget højt, for man rammer nogenlunde i den retning, man sigter. Vi er ikke lykkedes med alting, men vi er lykkedes med meget," siger Kasper Hulthin, der er en af stifterne af Peakon, til ITWatch.

Peakon står bag en digital platform, der kontinuerligt måler medarbejdertilfredsheden i virksomheder. I 2018 løftede selskabet omsætningen til 52,7 mio. kr. mod 12 mio. kr. året, og i dag bliver selskabets platform brugt i 165 lande.

Peakon har nu kontorer i fem lande fordelt på tre kontinenter, og det hele er gået ret stærkt, påpeger Kasper Hulthin.

"Hvis du tager Peakons julefrokoster, så var vi 12 mand til den første, 24 til den næste, så var vi 70, sidste år var vi 165, og i år er vi 250," siger Kasper Hulthin og understreger, at selskabet i samme periode er gået fra at have kontor i ét land til nu at være repræsenteret i fem lande.

"Så det er jo på mange måder en ny virksomhed, vi skal drive hvert år."

Tillid avler tillid

En af årsagerne til, at Kasper Hulthin og de tre andre stiftere startede Peakon, var, at de ville skabe en virksomhed og en arbejdsplads, de gerne selv ville arbejde for.

Peakon har derfor fra start gjort meget ud af at pleje medarbejderne, og selskabet gør generelt mange ting på en lidt anderledes måde end de fleste andre. Peakon-ansatte har eksempelvis fri ferie, så man selv styrer, hvornår og hvor meget ferie man tager.

"Det er jo mest af alt en tillidserklæring. Vi tror på, at vi hyrer de dygtigste folk, og dygtige folk kan fint finde ud af at håndtere, at man ikke tager to ugers ferie midt i en eller anden stor lancering, hvor alle andre sidder og knokler røven ud af bukserne. Der ligger man selvfølgelig ikke på en strand med en cocktail," siger Kasper Hulthin og forsætter:

"Hvis vi kigger på, hvordan folk tager ferie hos os, så er det fuldstændig normalt. Det, vi til gengæld har fået, er noget tillid, fordi vi har givet tillid. Og vi har mistet alt muligt administration, som tager sindssygt lang tid."

Peakon

  • Peakon blev stiftet i 2015 af Phil Chambers, Christian Holm, Dan Rogers og Kasper Hulthin.
  • Selskabet har kontorer i København, London, Berlin, Auckland og New York.
  • Peakon arbejder med medarbejderengagement og tilfredshed via en digital platform.
  • Selskabet bruger data, der hjælper kunderne med at få en mere brugbar feedback fra deres medarbejdere samt at give lederne bedre forudsætninger for at optimere forholdene.
  • Peakons kundeliste tæller blandt andre konsulenthuset Capgemini, skokæden Aldo og cafékæden Pret A Manger.
  • Selskabet har siden opstarten rejst omkring 450 mio. kr. i kapital fra investorer.
  • Pekon omsatte i 2018 for 52,7 mio. kr. mod 12 mio. kr. i 2017. I 2018 landede underskuddet på 84 mio. kr., hvilket var helt efter planen, understreger selskabet.

Peakon tager naturligvis hensyn til de forskellige landes ferieregler, men grundlæggende får en Peakon-medarbejder i hovedtræk den samme kontrakt, lige meget om man arbejder i Danmark eller USA, hvor selskabet åbnede kontor sidste år, og hvor ITWatch møder Kasper Hulthin.

"De er ikke så gode til at tage ferie i USA, men det er selvfølgelig blevet godt modtaget, og det hjælper også med at tiltrække folk," siger iværksætteren.

Han tog med til New York, da Peakon kontoret i byen, da det var vigtigt, at Peakon-kulturen blev bragt med til det amerikanske kontor. Generelt kan det dog godt være en udfordring at bevare alle de gode intentioner, når virksomheden vokser sig stor og global, og hverdagen drøner derudaf.

"Du kan selvfølgelig bevare noget af det, men nogle ting skal også ændre sig, fordi det er det rigtige for virksomheden på det givne tidspunkt. Men det er også det, jeg synes, er virkelighed spændende ved at bygge en virksomhed. Det er jo ikke legoklodser eller maskiner, du bare bygger større. Det er folk, og det skal du få til at spille," siger Kasper Hulthin og fortsætter:

"Der er nok ikke sådan en magisk opskrift, og den klassiske kliché med, at du bygger broen, imens du løber over den, gælder også lidt her hos os. Men det handler meget om at hyre nogle rigtig, rigtig dygtige folk, og gerne også nogle folk, der har set startup-rejsen før, så de ved, hvad der gemmer sig om det næste hjørne."

Øget fokus på medarbejdertilfredshed

Grundidéen med Peakon var som skrevet at lave en attraktiv arbejdsplads, og det er derfor heller ikke underligt, at produktet, som Peakon arbejder med, netop handler om medarbejdertilfredshed.

"Vi tror på, at ens succes starter og slutter med de folk, der er i virksomheden. Det er også det, vi hjælper kunderne med," siger Kasper Hulthin.

Han peger på, at virksomhederne generelt begynder at hive medarbejdertilfredshed længere og længere op på agendaen. Eksempelvis er flyselskabet Easyjet, der er kunde hos Peakon, begyndt at rapportere deres Peakon-tal i årsrapporter på linje med kundetilfredshed.

"Der er en kæmpe stor sammenhæng mellem medarbejder- og kundetilfredshed. Hver gang du har en medarbejder, der er bare en smule mere tilfreds, får du også meget mere kundetilfredshed," siger Kasper Hulthin og fortsætter:

"Vi har efterhånden bevidst, at det her med medarbejder-engagement ikke bare er en fluffy kulturting og noget, som er nice to have. Det er faktisk noget, der driver bundlinjen og forretningsresultater."

Vi har efterhånden bevidst, at det her med medarbejder-engagement ikke bare er en fluffy kulturting og noget, som er nice to have. Det er faktisk noget, der driver bundlinjen og forretningsresultater.

Kasper Hulthin, medstifter af Peakon

Ifølge Kasper Hulthin oplever Peakon, at der på alle markeder er et øget fokus på medarbejdertilfredshed. Det gælder også i Mellemøsten, hvor selskabet har landet en række kunder.

"Når man sælger medarbejdertilfredshed, er det Mellemøsten ikke nødvendigvis det sted, man ville tænke på først. Men der sker faktisk rigtig mange ting, og det er et spænende territorium for os."

Peakon har blandt andet arbejdet med en kunde i Saudi Arabien, som har ændret deres ansættelsespolitik og nu hyrer flere kvinder, fortæller Kasper Hulthin.

"De kan se, hvad det rent faktisk betyder at have et arbejdsmiljø med mere diversitet. Det er sindssygt fedt at være med til at skabe en trend, der sætter medarbejderdata og medarbejdertilfredshed på dagsordenen på det øverste plan."

Muligvis endnu en investorjagt i sigte

I øjeblikket fokuserer Peakon især på at bygge forretningen op i USA. Satsningen i USA er blandet andet blevet muliggjort af en række store investeringer, som Peakon har landet. Siden opstarten har selskabet i alt hentet omkring 450 mio. kr. i kapital fra investorer.

"Den måde, vi har gjort det på, er, at vi laver en plan til en investering, og den plan ender altid i et scenarie, hvor virksomheden kan operere af sig selv uden at få flere penge," siger iværksætteren og fortsætter:

"Men hver gang, vi har gjort det, har vi kunnet se, at det her virker, og så er der jo ingen grund til at stoppe op. Så i stedet for at træde på bremsen eller måske bare sætte forretningen i neutralt gear, så har vi hele tiden sat den et gear op."

Peakon endte i 2018 på et underskud på 84 mio. kr. mod et underskud på 54 mio. kr. året før. Resultaterne er helt efter planen, understreger Kasper Hulthin.

I teorien har vi ikke brug for penge, men hvis vi får virkelig vind i sejlene i USA, og vi kan se, at det giver mening at sætte den endnu et gear op, jamen så skal vi finde ud af, om vi skal rejse nogle flere penge.

Kasper Hulthin, medstifter af Peakon

Han peger på, at Peakon reelt godt kunne være en profitabel virksomhed i dag, hvis selskabet ikke havde hyret så mange folk og lavet satset i USA, men at det absolut ikke er planen at geare ned nu. Det betyder også, at der måske skal hentes flere investeringer hjem.

"I teorien har vi ikke brug for penge, men hvis vi får virkelig vind i sejlene i USA, og vi kan se, at det giver mening at sætte den endnu et gear op, jamen så skal vi finde ud af, om vi skal rejse nogle flere penge."

Kasper Hulthin vil ikke sætte konkrete vækstmål op for Peakon, og han tør ikke sige, hvor mange medarbejdere der er med til julefrokosten næste år. Men han understreger, at ambitionerne stadig er tårnhøje, og Peakon skal være nummer ét på det globale marked.

"Vores ambition har altid været at skabe en global virksomhed, der er ledende inden for det, vi laver, og som kan stå på egne ben. For at nå dertil skal vi være de bedre, og vi er ikke de eneste om buddet, så vi bliver nødt til at vækste og produktudvikle hele tiden."

 

Relaterede artikler:

  • Medstifter og direktør for Peakon, Kasper Hulthin. | Foto: PR/Peakon

    Dansk softwarevirksomhed lander investering på trecifret millionbeløb

  • Medstifter og direktør for Peakon, Kasper Hulthin. | Foto: PR/Peakon

    Superiværksætter er træt af kældersnakken: "Dette er en seriøs forretning"

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Holdet, der fortsætter driften af robotvirksomheden Kobots | Foto: Kobots / PR
Investeringsselskaber

Medarbejdere overtager driften af konkursramte Kobots

Sammen med en håndfuld investorer har medarbejderne sikret, at robotvirksomheden, der for nyligt gik konkurs, kan fortsætte driften.
  • Robotselskab går konkurs - jagter investorer
  • Robotvirksomhed fra Odense vil rejse penge via investeringscrowdfunding

For abonnenter

"2023 bliver formentlig ikke bragende, som det var for et år siden, men jeg kan sagtens forestille mig, at det bliver et udmærket år på M&A-siden,” siger Frederik von Barnekow, chef for de europæiske aktiviteter i Vale Insurance Partners, der tilbyder forsikringsløsninger særligt i forbindelse med M&A-transaktioner. | Foto: Vale Insurance Partners / PR
M&A

Dansk chef hos amerikansk M&A-aktør om 2023: Køber har fået bedre kort på hånden

For abonnenter

Foto: Intech Founders
Investeringsselskaber

Krise kan gøre investorer mere kræsne og iværksættere mere opfindsomme

For abonnenter

Foto: PR/Farmbrella
Investeringsselskaber

Dansk agtech-virksomhed jagter værdiansættelse på halv milliard inden 2030

For abonnenter

Ulrik Juul Rokkedal Therkildsen, medejer og adm. direktør i Human Bytes | Foto: Magnus Møller
Investeringsselskaber

Human Bytes-direktør håber på yderligere investering fra Widex-familier

For abonnenter

Foto: Photo: Pexels: Martin Lopez.
Business Angels

Dansk biotekselskab rejser tocifret millionbeløb fra danske investorer

For abonnenter

Læs også

Foto: Lars Andreas Kristiansen / Pr Agrain
Investeringsselskaber

Nye tal overrasker: Masser af iværksætterlyst i fødevaresektor

Lysten til at starte virksomhed indenfor fødevare- og restaurationssektoren er langt fra blevet knækket de seneste to år trods masser af usikkerhed, viser tal fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

For abonnenter

"2023 bliver formentlig ikke bragende, som det var for et år siden, men jeg kan sagtens forestille mig, at det bliver et udmærket år på M&A-siden,” siger Frederik von Barnekow, chef for de europæiske aktiviteter i Vale Insurance Partners, der tilbyder forsikringsløsninger særligt i forbindelse med M&A-transaktioner. | Foto: Vale Insurance Partners / PR
M&A

Dansk chef hos amerikansk M&A-aktør om 2023: Køber har fået bedre kort på hånden

Dansk chef i amerikansk selskab, der sælger forsikringsløsninger i forbindelse med M&A-transaktioner, ser en ny markedsdynamik, hvor sælger skal have hånden på kogepladen.

For abonnenter

Foto: Photo: Pexels: Martin Lopez.
Business Angels

Dansk biotekselskab rejser tocifret millionbeløb fra danske investorer

Tetra Pharm Technologies skal bruge kapitaludvidelsen til at færdiggøre udviklingen af tre lægemiddelkandidater samt igangsætte udviklingen af flere nye.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Medarbejdere overtager driften af konkursramte Kobots – 11.37
  • Dansk chef hos amerikansk M&A-aktør om 2023: Køber har fået bedre kort på hånden – 09.33
  • Krise kan gøre investorer mere kræsne og iværksættere mere opfindsomme – 08.26
  • Dansk biotekselskab rejser tocifret millionbeløb fra danske investorer – 26. jan.
  • Human Bytes-direktør håber på yderligere investering fra Widex-familier – 26. jan.
  • Noter fra KapitalWatch: Happy Helper, Hands-on Mikrofonden, Kirkbi Invest – 26. jan.
  • Dansk agtech-virksomhed jagter værdiansættelse på halv milliard inden 2030 – 26. jan.
  • Axcel-partner ser "spændende ting på vej til markedet" – 26. jan.
  • Særligt fjerde kvartal bekymrer i årsopgørelse over venturemarkedet – 25. jan.
  • Fastfrosset marked for børsnoteringer – også for Lakrids By Bülow – 25. jan.
Flere nyheder

Job

  • Er du vores nye Data Engineer?

  • Porteføljemanager til danske ejendomme i PenSam

  • Erhvervspartnere med ambitioner til Sparekassen Sjælland-Fyn

  • PenSam søger en jurist med interesse for den finansielle sektor

Watch Job

  • Scrum Master with a practical approach

  • Senior Porteføljemanager

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

Se flere jobs

Job

  • Er du vores nye Data Engineer?

  • Porteføljemanager til danske ejendomme i PenSam

  • Erhvervspartnere med ambitioner til Sparekassen Sjælland-Fyn

  • PenSam søger en jurist med interesse for den finansielle sektor

Se flere jobs

Kolofon

KapitalWatch
Søg

Sektioner

  • Kapitalfonde
  • Venturefonde
  • Business Angels
  • M&A
  • Investeringsselskaber
  • Vækstbørs
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Henrik Tüchsen

ht@kapwatch.dk

Tlf.: 3330 8371

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7484

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7484

Job

Abonnement

Prøv KapitalWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

kapitalwatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7484

Læs mere om abonnement her

Adresse

KapitalWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: 3330 8371

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © KapitalWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
KapitalWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge