KapitalWatch

Friske millioner skal sætte fart under væksten hos fynsk softwareselskab

Umbraco henter tocifret millionbeløb i kapitaludvidelse. Pengene skal blandt andet bruges til at øge væksten i USA. Mindre opkøb er også på radaren.

Kim Sneum Madsen er såkaldt Chief Friend Maker hos Umbraco. | Foto: Umbraco/PR

Eksisterende investorer skyder 20 mio. kr. i det fynske softwareselskab Umbraco, og de penge skal blandt andet gå til at sætte yderligere skud i den amerikanske forretning.

Det oplyser Umbraco i en pressemeddelelse.

”Jeg siger ikke pengene fra kapitaludvidelsen er øremærket vores investeringer i at accelerere væksten yderligere i US, men vi kommer nok til at bruge en del af de 20 millioner på at få udvidet det eksisterende setup i USA, herunder ansættelser af nye medarbejdere, marketing, salg mv,” udtaler Kim Sneum Madsen, der er såkaldt Chief Friend Maker hos Umbraco, i meddelelsen.

Udover Norden udgør USA, Storbritannien og Holland de største markeder for softwareselskabet, der ligger til at lande en vækst på 30 pct. i 2022. Derfor er timing også den rigtig lige nu til at sætte yderligere blus under den amerikanske satsning, lyder det.

”Det er et vigtigt marked for os at slå igennem på. Vi har bl.a. sendt vores danske salgsdirektør til USA i en længere periode, hvor han er i spidsen for at forstærke og udvide organisationen derovre,” siger Kim Sneum Madsen.

Opkøb på radaren

Han peger samtidig på, at Umbraco for første gang har rettet blikket mod opkøb af andre softwarevirksomheder, der har udviklet specifikke løsninger, som kan implementeres i forlængelse af det fynske selskabs egne.

”Vi har faktisk allerede foretaget det første mindre opkøb i Australien, det er en lille virksomhed fra vores eget community. Det giver os en række fordele at købe fra vores community. Bl.a. at vi lynhurtigt kan komme i markedet med løsninger, som kunderne efterspørger. Derfor tror jeg ikke det bliver vores sidste opkøb,” siger han.

Umbraco udvikler et open source-cms, der bruges til over 730.000 websites over hele verden, og beskæftiger 125 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

”Vi høster lige nu frugterne af at vi gennem de senere år er fortsat med at investere hver en tjent krone i udvikling, nye forretningsområder og vækst. Vi har bl.a. bevæget os højere op i markedet, og det er bl.a. med til at drive vores vækst i øjeblikket på tværs af alle vores markeder,” forklarer Sneum Madsen.

Softwareselskabet blev sidste år opkøbt af den svenske kapitalfond Monterro.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Svensk it-investor ser potentiale i danske softwarevirksomheder

Cloud-forretning øger toplinjen i softwarehus

Umbraco vil fordoble sin stab med udenlandsk hjemmearbejde

Mere fra KapitalWatch

Medie: ATP vil have eksterne investorer med i ny fond

ATP’s kapitalfondsarm, ATP PEP, er ifølge Inside Business i gang med at etablere en ny fond, der i så fald vil være selskabets ottende. For første gang lægges der op til at hente kapital hos eksterne investorer, skriver mediet.

Legaltech-virksomhed vil søge om sletning fra First North

Vækstbørs: Halvandet år efter Copyright Agent blev optaget til handel på First North, foreslår virksomhedens bestyrelse at tage den af børsen igen. Lav likviditet og høje omkostninger nævnes blandt årsagerne. Nye investorer står klar til at købe op.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

KapitalWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch