BRUXELLES

Vi har hørt det til hudløshed efterhånden: EU skal være klimaneutralt i 2050.

Men klimaneutralitet koster penge.

Mange penge.

Mange mange flere end der er i EU’s statskasser og den genopretningsfond, der skal få EU på fode igen efter coronakrisen.

Derfor er det andre, der skal drive værket, og her er den finansielle sektor blevet valgt som lokomotivet for den grønne omstilling.

Men lokomotivet skal dirigeres i den rigtige retning, og derfor fremlægger EU-Kommissionen onsdag første del af den såkaldte taksonomi, altså det klassificeringssystem, som definerer, hvad en bæredygtig investering er. Biblen for bæredygtige investeringer om man vil, og incitamentet for at omdirigere kapitalen i en bæredygtig retning.

"Det handler grundlæggende om at få en fælles målestok for, hvad der er bæredygtige aktiviteter. Det skal skabe hele fundamentet for, at man kan investere bæredygtigt," forklarer Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark.

Hjælp til investorerne

Med andre ord skal vi være sikre på, at der er samme forståelse i Danmark og Bulgarien, når man i Portugal hævder, at et projekt er grønt. Sproget og rammen skal være det samme, så man undgår såkaldt greenwashing, altså at en virksomhed hævder at være grøn, uden det reelt er tilfældet.

Det vil gøre livet lettere for investorerne.

"Der er en meget stor efterspørgsel efter bæredygtige investeringsprodukter, og når vi ikke har en taksonomi, kan man jo selv definere en hel masse. Nu får vi et fælles fundament, og det gør, at vi får bedre forudsætninger til at bidrage til den bæredygtige omstilling, og samtidig får forbrugerne og investorerne bedre mulighed for at sammenligne produkterne på tværs og et bedre grundlag at beslutte sig ud fra," siger Birgitte Søgaard Holm.

Hos Forsikring & Pension, som organiserer en stor del af de investorer, der skal kaste penge i den grønne udvikling, er man glade for, at taksonomien nu kommer.

"Det er et længe ventet udspil som vi ser frem til at nærlæse. Det er helt afgørende for vores pensionsbranches investeringer, at der er klare rammer for rapportering om bæredygtighed fra de store noterede og ikke-noterede virksomheder. Det hjælper vores selskaber til at blive endnu mere skarpe i deres beslutninger om at investere bæredygtigt. Jo mere ambitiøst og realistisk EU-Kommissionen krav til bæredygtighedsrapportering er, jo bedre kan pensionsbranchen leve op til danskernes og politikernes forventninger," siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Seks miljømål

Fra virksomhedernes side hilser man også taksonomien velkommen.

"Taksonomien er det værktøj, Kommissionen foreslår til at gøre det mere attraktivt for private aktører at investere i den grønne omstilling. Det vil give incitament til at få noget privatkapital ind i den grønne omstilling og give virksomhederne mere kapital, og det er i industriens interesse," siger Andreas Brunsgaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri (DI) i Bruxelles.

Han sidder med i den ekspertgruppe – platformen for bæredygtig finansiering – som rådgiver Kommissionen om taksonomiens konkrete indhold.

Et indhold, der har været ganske længe undervejs.

Sidste år vedtog EU-Parlamentet og EU’s medlemslande den såkaldte taksonomiforordning, der sætter rammen for taksonomien, som har seks miljømål: modvirkning af klimaændringer, tilpasning af klimaændringer, bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, overgang til cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Det blev imidlertid overladt til EU-Kommissionen, at lave den tekniske udformning af taksonomien med input fra ekspertgruppen. Det sker gennem såkaldt delegerede retsakter, altså en form for sekundær lovgivning om man vil på linje med et cirkulære i Danmark.

Det Kommissionen præsenterer onsdag efter sit møde er delegerede retsakter for de to første miljømål, altså alt hvad der vedrører klima.

Ændringsforslag og storpolitik

Ifølge den overordnede forordning, skal virksomhederne allerede fra 1. januar 2022 rapportere tilbage fra 2021 på miljømålene, så retsakterne har været længe ventet.

Egentlig skulle de være kommet i starten af året, men Kommissionen fik over 46.000 ændringsforslag efter de fremlagde et udkast i november til kriterierne for bæredygtige investeringer.

En gruppe på ti øst- og sydeuropæiske lande skrev desuden til Kommissionen, fordi der i udkastet stod, at naturgas ikke kunne betegnes som et overgangsbrændstof, selvom det erstatter brugen af kul, og dermed er mere grønt. Andre herunder Frankrig ønskede atomkraft betegnet som en grøn energiform, og pludselig gik der storpolitik i processen og frygten for, at nogle lande ville veto taksonomien bredte sig.

Kommissionen gav derfor sig selv fire måneder til at kigge det hele igennem igen sammen med ekspertgruppen, og enden på det er blandt andet blevet, at klassificeringen af naturgas og atomkraft helt er taget ud af taksonomien og nu skal behandles separat senere på året. Senere på året kommer også resten af taksonomien for de fire resterende miljømål, som skal træde i kraft fra 1. januar 2023.

Virksomheder i tidsnød

Sammen med taksonomien for de to miljømål, der vedrører klima, som til sammen fylder over 500 sider, fordi man kan gå ind og slå op på hvad der skal gælde for alverdens typer investeringer for at de kan kalde sig bæredygtige, kommer også et udkast til revision af det såkaldte non-financial reporting direktiv, altså et direktiv der fastslår, hvad virksomhederne skal afrapportere i forhold til deres bæredygtighed.

Og det kommer til at gælde alle virksomheder over en vis størrelse. Også selvom de ikke som sådan går efter at tiltrække grønne investeringer. Kommissionen vurderer, at hvor der før var cirka 11.000 europæiske virksomheder, der skulle rapportere om sin bæredygtighed vil det fremover være 45.000 virksomheder, der skal stå til offentligt regnskab for sin grønne indsats.

For danske virksomheder kommer det dog ikke til at ændre det store, da man i Danmark har implementeret det gamle direktiv bredere end Kommissionen lagde op til i sin tid.

"Den definition, vi bruger på størrelsen af virksomheder, der skal rapportere deres bæredygtighed, er den Kommissionen nu lægger op til skal gælde i hele Europa, så vi er allerede dækket ind via årsregnskabslovens paragraf 99a," siger Andreas Brunsgaard, der vurderer, at omkring 900 virksomheder i Danmark skal rapportere på deres bæredygtighedsindsats.

Når EU-Kommissionen har fremlagt de delegerede retsakter med taksonomien, skal EU-Parlamentet og medlemslandene nikke ja eller nej til dem. De kan ikke komme med flere ændringsforslag, selvom der stadig lyder kritiske røster fra blandt andet parlamentarikerne omkring det faktum, at naturgas og atomenergi ikke er med.

Det er dog svært at forestille sig, at taksonomien ikke vil gå igennem efter al den tovtrækkeri, der har været om den.

"Jeg vil nødigt spå om fremtiden, men jeg vil meget gerne komme med en opfordring om, at det bliver stemt igennem, og vi får taget det her værktøj i brug nu. Så kan vi revidere og rette til undervejs, men vi har behov for at den her politiske deadlock stopper, og vi får det vedtaget, sådan at virksomhederne dels kan få adgang til den her grønne kapital, men også helt lavpraktisk kan gøre sig klar til de rapporteringskrav, der er knyttet på taksonomien. Jo længere tid man udskyder vedtagelsen, jo sværere vil det blive for virksomhederne at stå klar 1. januar med den her rapportering, de skal komme med. Derfor er der behov for, at vi får sat to streger under det her nu," siger Andreas Brunsgaard.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch.