Venturefond og spilfirma putter penge i svensk startup

Den svenske gamingstartup Hiber har fået en kapitalindsprøjtning på 4 mio. kr. fra den danske venturefond Bumble Ventures samt spilfirmaet Sybo, skriver Børsen.
Ifølge de to investorer har Hiber potentiale til at blive lige så stort som Minecraft, der blev skabt af en svensk programmør for siden at blive solgt til Microsoft for 2,5 mia. dollar.
Hiber blev stiftet i 2019 og er en spilplatform, hvor brugerne kan skabe deres egne spil og dele dem med andre brugere.
"Der, hvor Hiber adskiller sig helt, er den demokratisering i, at alle er i stand til at kunne udvikle et spil, lige meget hvor ens kompetencer ligger," siger Jesper Søgaard, medstifter af Bumble Ventures, til Børsen.