KapitalWatch

Noter fra KapitalWatch: Fom, Re-Match, Mdundo, Vækstfonden

OVERBLIK: KapitalWatch giver her et overblik over de seneste nyheder om regnskaber og investeringer fra danske virksomheder og investorer på vækstbørser og venture- og kapitalfondsmarkedet.

Re-Match har sikret sig en skatterabat på fremtidig indtjening i Californien. | Foto: Re-Match / PR

Fra vækstbørser:

Fom Technologies erklærer i en børsmeddelelse, at virksomheden har indfriet sine vækstmål fra sin IPO i sommeren 2020. Derfor vil selskabet ”sætte turbo” på sin fremtidige vækst ved at ”udvide organisationen” med 50 pct. inden udgangen af 2022. Det bliver gennem ansættelser i alle virksomhedens forretningsben fra produktion til salg og marketing.

● Selvsammme Fom Technologies dypper nu tæerne i det indiske marked. Det sker igennem en salgsaftale med to universiteter i Indien. Foms maskiner skal bruges til forskning på de to teknologiske institutter, og virksomheden håber, at det kan sparke døren ind til ”langsigtet kommercielt potentiale” i verdens andetstørste land. Det fremgår af en børsmeddelelse.

● Kunstgræsgenanvenderen Re-Match har landet sin tredje millionstøtte i løbet af 2022. Denne gang er der tale om en såkaldt tax credit fra den amerikanske stat Californien på knap 15 mio. kr. Det betyder, at når Re-match engang begynder at tjene penge i staten, vil det være muligt at indkassere en skatterabat. Det skriver Finans.

● Musikstreamingtjenesten Mdundo har indgået en rettighedsaftale med Universal Music, der sikrer Mdundos brugere i en række afrikanske lande mulighed for at tilgå Universals bagkatalog samt adgangen til en række up and coming afrikanske kunstnere. Det skriver Mdundo i en børsmeddelelse.

● Henrik Ritlov, midlertidig adm. direktør og hovedaktionær i it-virksomheden Samesystem, poster yderligere to mio. kr. i virksomheden. Det sker gennem et kontant indskud på 1,8 mio. kr. og en konvertering af gæld for 200.000 kr. Det oplyser Samesystem i en børsmeddelelse.

Konsolidator modtager et ISAE 3402-certifikat, der validerer sikkerheden i virksomhedens softwareløsning. I en børsmeddelelse kalder Konsolidator certifikatet for ”fundamentalt” for virksomhedens internationale vækstplaner og ”et udtryk for den troværdighed, der er forbundet med vores software.” Nyheden har dog ikke i sig selv en betydning for de økonomiske forventninger til året.


Øvrig investor- og selskabsnyt:

Vækstfonden yder lånefinansieringen på 500.000 kr. til den digitale læringsplatform Skolen Online. Pengene skal understøtte videreudviklingen af læringsmaterialer og skabe et digitalt alternativ eller supplement til den fysiske skole for elever, der ikke passer ind i de traditionelle folkeskolerammer. Det skriver Vækstfonden på sin hjemmeside.

Noter fra KapitalWatch: Mapspeople, Fom, Audientes, Astralis, Donkey Republic

Noter fra KapitalWatch: Scandinavian Medical Solutions, Fom, Vækstfonden

Nasdaq klar med opdateret regelsæt på First North

Mere fra KapitalWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

KapitalWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch