Ex-topchef i Vækstfonden: Det danske økosystem fik sit gennembrud i 2021
2021 var gennembruddets år for det finansielle danske økosystem og især for venturekapitalen.
Og selv om verdensøkonomien i år har set ganske anderledes ud med en europæisk krig, tårnhøje energipriser og højinflation, der har forplantet sig dybt ind i det danske startup- og investormiljø, så er bundniveauet herhjemme blevet løftet markant bedømt på udviklingen i første halvår.
Det påpeger den nu tidligere adm. direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard, der forlod sin post i oktober efter i alt 20 år i den statslige fond og i forbindelse med fusionen af Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond.
”Ser man på venturekapital investeret i danske virksomheder, har man bevæget sig fra et niveau på et par mia. kr. årligt tilbage i 00’erne til tre-fire mia. kr. op gennem 10’erne til hele 14 mia. kr. i 2021. Der er sket et markant niveauskifte herhjemme, og 2021 var selvfølgelig det helt store gennembrud efter nogle år, hvor der var rigtig meget, der steg i værdi til vilde højder, som i mange tilfælde ikke kunne holdes,” siger Rolf Kjærgaard.
Økosystemet modnet
Han hæfter sig ved, at der i år er investeret ca. to mia. kr. i danske virksomheder i hvert af årets første to kvartaler. Det er mere end i hele 2020 og i et år, han kalder et historisk sammensurium af usikkerheder stort set hele vejen rundt.
”Alligevel har der været så meget bundtræk i det danske økosystem, at investeringskadencen kan holdes så højt. Der er fortsat masser at gøre, men det viser, at det danske økosystem har udviklet sig og modnet sig, og at der er skabt et solidt fundament,” siger Rolf Kjærgaard:
”Det er ikke for at sige, at det på nogen som helst måde er lige så nemt at rejse kapital i dag, som det var sidste år. Sidste år var det i mange tilfælde også for nemt, hvor investorerne kappedes om at komme med i investeringer. Iværksættere kunne jo rejse penge til vilde værdiansættelser, og det er heller ikke sundt. På den baggrund er det godt, at der er kommet en korrektion i form af en normalisering. Og det er en normalisering til et nyt og højere niveau. Det er stærkt, og derfor er det et gennembrud og ikke blot en boble.”
En større volumen i det hjemlige økosystem er et blandt flere nøgleord, der ifølge Rolf Kjærgaard har præget hans 20 år i Vækstfonden. Et andet er det stærkt voksende omfang af partnerskaber blandt de mange aktører i investor- og startupmiljøet; mellem banker og investorer, mellem business angels og venturefonde, mellem seed- og late stage-fonde og andre.
Specialiserede fonde
”På investorsiden er der sket en stigende specialisering med dybere indsigt i teknologier og industrier med skarpere investeringsfilosofier. Det er igen en styrkelse af økosystemet, at der er sket denne specialisering, som gør dem bedre i stand til at finde de rigtige virksomheder,” siger Rolf Kjærgaard.
Han peger bl.a. på Seed Capital, der i sine første fonde havde life science, it og tech og cleantech, og som siden har skåret til med et stærkt fokus på tech. Også venturefonden Heartcore Capital har skåret til har i dag et målrettet fokus på consumer tech.
”Specialiseringen er klart en styrkelse af økosystemet. Det er, fordi vi har fået mange flere aktører, hvor hver enkelt af dem er mere specialiseret. Derfor har vi fortsat bredden, hvor der er kapital til flere forskellige sektorer i det samlede økosystem. Og vi får alle sammen værdi ud af, at økosystemet vokser. Det handler om at bage kagen større, ikke om at få det størst muligt stykke af kagen.”
”Forståelsen af dette er helt anderledes i dag, end for 10-15 år siden. Også over for udenlandske fonde i Danmark, som Vækstfonden har arbejdet på at få til at interessere sig for danske virksomheder, og som kommer med et bredt og internationalt netværk. Det er også en af grundene til, at syndikering har et helt andet omfantg i dag.”
Ifølge Rolf Kjærgaard står det danske investormiljø et helt andet sted i dag i tilgangen til de næste udfordringer og udviklingsmuligheder, der melder sig.
Han peger selv på tre væsentlige udviklingsområder med stort potentiale for Danmark: En større grad af kommercialisering af forskningsresultater fra bl.a. de højere læreanstalter, flere erhvervsfyrtårne samt bæredygtig teknologi, der også omfatter sundhedsområdet.
Robotklyngen
”Det bliver afgørende, at vi får flere forskningsresultater ud, som kan blive til virksomheder og skabe fremtidens løsninger. Vi er kommet langt sammenlignet med mange andre lande, mens lande som Israel og Irland, med to vidt forskellige setups, formår at få dobbelt så meget ud af deres forskning, end vi gør herhjemme. Og for Danmark er der endnu mere potentiale at komme efter,” siger Rolf Kjærgaard.
Men et er at starte virksomheder, der kan blive store. Noget andet er at fastholde dem og gøre det muligt for dem at blive globale aktører, mener han.
”Robotklyngen i Danmark med Universal Robots som det første fyrtårn skabte grundlaget for en lang række robotvirksomheder og en veritabel klynge herhjemme. Men vi skal gerne have flere af den type fyrtårnsvirksomheder, der rager op, og det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad der skal til, for at vi kan lykkes med det:”
”Det forudsætter, at vi uddanner talent herhjemme, og at vi kan tiltrække talent udefra. Og Danmark har rigtig meget at byde på med bl.a. sikkerhed og en dynamisk kultur, og vi er en del af det globale samfund. Det er i sig selv en tiltrækningskraft.”
”Samtidig skal vi have skabt grundlaget for mere af det såkaldte growth capital, som i virkeligheden kommer efter venture. Altså de senere investeringsrunder, hvor ægte virksomheder skal have tilført hele eller halve milliarder kroner på én gang.”
”Historisk har det i nyere tid været amerikanske investorer, der rykker ind. Det har de gjort i både danske og europæiske virksomheder, og vi har også set eksempler på asiatiske investorer. Men det er svært for danske og europæiske investorer at følge med i de helt store runder, men det skal til for at kunne blive ved med at investere i disse virksomheder og holde på dem og en større del af værdiskabelsen,” understreger Rolf Kjærgaard.
Også investeringer i teknologier, der driver bæredygtighed, fremstår ifølge Rolf Kjærgaard som et af de tre store udviklingsområder.
Klima og sundhed
”Det er jo helt afgjort det grønne med energi, miljø og klima. Verden taler rigtig meget om klimaudfordringen, men verden kigger også ind i en sundhedskrise i fremtiden, hvor vi lever længere og kan behandle flere. Så kravet om at bruge ressourcer på det vil blot tage til i styrke. Og der skal vi have flyttet brugen af ressourcer fra behandling til forebyggelse. Det vil øge livskvaliteten og lette presset på sundhedsudgifterne i Danmark og rundt om i verden.”
”Sundhedsteknologi, der forener medicinsk indsigt fra biotek, pharma og lægevidenskaben med digitale kompetencer inden for hele softwareområdet, som vi ser det i nye, danske virksomheder som Dawn og Corti vil også være en naturlig videreførelse af en dansk styrkeposition inden for sunhedsområdet.”
Storfusion har drænet Vækstfonden for ledere
Vækstfonden ramt af stort tab i første halvår
Vækstfonden melder sig klar til regeringens nye milliardfond
Relaterede artikler:
Storfusion har drænet Vækstfonden for ledere
For abonnenter
Vækstfonden ramt af stort tab i første halvår
For abonnenter
Vækstfondens topchef stopper
For abonnenter