KapitalWatch

Kapitalfond trodser Gram-voldgiftsafgørelse og afviser stor erstatning

"Jeg kan ikke se, hvor pengene skal komme fra," lyder det fra sælger.

Foto: Thomas Borberg

Da der i sidste uge blev afsagt dom i voldgiftssagen om den skandaleramte handel af det danske industriikon Gram, blev den sælgende kapitalfond, Procuritas, pålagt at betale en enorm erstatning til den købende kapitalfond, FSN Capital.

Men det bliver der ikke noget af, for der er ingen penge at betale med, fastslår Procuritas ifølge Berlingske Business.

Procuritas skal ifølge voldgiftsafgørelsen udbetale knap 650 mio. kr. til FSN Capital for bevidst vildledning via omfattende regnskabsmanipulation i forbindelse med salget af Gram.

Alligevel skal FSN ikke regne med at modtage nogle penge, lyder det fra Hans Wikse, der er partner i Procuritas.

Forklaringen på den kontante udmelding skal findes i en indviklet selskabskonstruktion og pengeflow, som det ofte ses i kapitalfondsverdenen.

Pengene fra salget er nemlig for længst ført videre op gennem systemet fra det selskab, som reelt ejede og solgte Gram Equipment. De er blevet udbetalt til blandt andre en række investorer i Procuritas fjerde fond og har dermed udgjort en stor del af afkastet på investorernes investeringer i fonden.

"Jeg kan ikke se, hvor pengene skal komme fra. Det er den sælgende virksomhed, som er ansvarlig (et Luxembourg-baseret selskabet ved navn Green Magnum, hvis eneste formål var at eje Gram Equipment, red.). Det er helt basalt i selskabsloven, at en aktionær i et sådant selskab kun er ansvarlig med den kapital, der er skudt ind i selskabet. Når den er udbetalt, som i dette tilfælde, er pengene der bare ikke længere," lyder det ifølge Berlingske Business fra Hans Wikse.

Relaterede

Kapital Watch trial 14 dage

Seneste nyt

Jobs

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch