ATP er langt fra målstregen i nyt investeringsben
Da ATP i 2021 lancerede Langsigtet Dansk Kapital til investering i unoterede, danske selskaber, var ambitionen at investere op mod 6 mia. kr. i løbet af tre år. Men halvvejs mod den tidshorisont har ATP kun investeret 1,1 mia. kr. i det nye investeringsben, skriver Insidebusiness.
”Om vi når at investere 6 milliarder på 3 år, er for tidligt at konkludere. Vi er i dialog med flere interessante virksomheder, og det væsentlige er, at vi investerer rigtigt,” skriver Anja Bach Eriksson, direktør for ATP Langsigtet Dansk Kapital, i et svar til mediet.
ATP Langsigtet Dansk Kapital har indtil videre skudt penge i to selskaber: Veo, der udvikler kameraudstyr til sport, og Ferrosan Medical Services, som producerer udstyr til sundhedsvæsenet.
Da ATP søsatte det nye investeringsben i 2021, lød det fra daværende adm. direktør, Bo Foged, at ATP gik efter overskudsgivende selskaber med en omsætning på mindst 250 mio. kr.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)
Kirk Kapital drivkraft i milliardhandel med ATP og Lundbeckfonden
ATP og eksisterende investorer skyder over en halv mia. kr. i kameravirksomhed
ATP Langsigtet Dansk Kapital henter tre erhvervsprofiler ind