KapitalWatch

Kendte erhvervsfolk hiver stikket ud af it-selskab

Det danske it-selskab IOT Denmark er gået konkurs. Selskabet har aldrig givet overskud, trods investeringer fra flere kendte erhvervsfolk. Investorerne nåede ”et mætningspunkt,” lyder forklaringen.

Foto: Alexandra Instituttet / PR

Det danske selskab IOT Denmark er gået konkurs, efter investorerne har trukket stikket til selskabet.

Det skriver Finans.

IOT Denmark blev stiftet i 2015 og formåede aldrig at skabe overskud. Derfor har investorerne ”brugt meget store beløb” på selskabet gennem årene, forklarer Teddy Kær Jacobsen, der repræsenterer en af dem.

”Vi er løbende dem, der lånt selskabet penge, og så har vi lavet kapitalforhøjelser igennem årene. Men vi nåede et mætningspunkt, hvor vi ikke rigtig kunne finde ud af, hvordan vi skulle manøvrere,” siger Teddy Kær Jacobsen, der også er medlem af IOT Denmarks bestyrelse, til Finans.

Her sidder han qua sin rolle som direktør i den erhvervsdrivende fond Fonden af 1. december 1997, der ifølge Børsen er finansmand Klaus Riskær Pedersens familiefond, og som ejer en del af IOT Denmark gennem investeringsselskabet C.C. Holding 2000.

De øvrige investorer i IOT Denmark er Thomas Gjørup fra Gjørup-familien, der i 2015 solgte størstedelen af Top-Toy-koncernen til EQT, og Niels-Erik Lund, som i 2013 solgte en shippingvirk-somhed til en tysk kapitalfond og i dag står i spidsen for en anden.

Ifølge Børsen var alle tre investorer bl.a. med til at skyde et tocifret millionbeløb i IOT Denmark i 2016.

Selskabet har siden forsøgt at bygge en forretning op på at udnytte den platform, der også er kilden til selskabets navn, IOT, som er en forkortelse for Internet of Things.

Det er groft sagt et begreb, der dækker over, når elektroniske apparater bliver koblet til internettet og dermed kan kommunikere med hinanden. Det er f.eks. det, der gør det muligt at styre nye ovne, køleskabe og vaskemaskiner fra en smartphone.

Det har dog også en lang række andre anvendelser, og IOT Denmark har udviklet løsninger til kommuner, forsyningsselskaber og private virksomheder.

Derfor håber Teddy Kær Jacobsen, at det lykkes at finde en køber, der vil drive forretningen videre, siger han til Finans.

Capidea opkøber leverandør af legetøj med Top-Toy-arving

Mere fra KapitalWatch

Konsulentvirksomhed holder fast i børsplaner

It-konsulenthuset 7N har stadig planer om en børsnotering. Virksomheden tager dog bestik af den kraftige afdæmpning i verdensmarkedet, der sker netop nu, fortæller topchefen i 7N, som netop er kommet med regnskab.

Ny nordisk biotekfond ser dagens lys

En ny life science- og biotekfond med base i Finland vil være en one stop shop for lovende unge startups i navnlig de nordiske lande. Det gælder bestemt også startups i Danmark, fortæller fondens adm. direktør.

PKA-direktør er klar med milliarder til havvindsprojekter

Sammen med Tyskland, Holland og Belgien vil den danske regering skrue markant op for havvindsprojekterne i Nordsøen, og PKA-direktør Jon Johnsen er klar med sin del af finansieringen til de investeringer, der allerede i 2030 skal levere klimavenlig energi.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

KapitalWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)