For knap et år siden var Scandinavian Film Funds tæt på ikke at kunne lukke sin første investeringsrunde. Med bare et døgn til deadline var den filmfokuserede investeringsfond endnu ikke nået over sin minimumsgrænse.

Men det ændrede sig i 11. time.

Her modtog folkene bag fonden et opkald fra, hvad der skulle vise sig at blive deres største investor. En vc'er fra England ved navn John Hartz.

"Han reddede os. Hans danske formueforvalter ringede og tilbød at investere de 20 mio. kr., som gjorde, at vi kom over vores grænse," fortæller Christian Bévort, adm. direktør for Scandinavian Film Funds, til KapitalWatch.

Ifølge fondens direktør er John Hartz opvokset i Danmark. Han har derfor en forkærlighed for dansk kultur, og netop den var medvirkende til, at han købte sig ind på fondens idé om at gøre distribution af danske og nordiske film til en god investeringscase.

"Alt det her skete få dage, inden Mette Frederiksen lukkede landet, så pengene gjorde, at vi kunne arbejde gennem krisen," konstaterer Christian Bévort, som står i spidsen for fonden sammen med de erfarne filmfolk Michael Fleischer og Kim Magnusson.

Kendte erhvervsfamilier

Med sin investering på 20 mio. kr. blev John Hartz den klart største investor i Scandinavian Film Funds' første runde, hvor fonden i alt hentede 6 mio. euro, svarende til knap 45 mio. kr.

Foruden ham tæller listen af investorer også nogle af Danmarks mest prominente erhvervsfamilier.

Det gælder familien Clausen (Danfoss), familien Skouboe (LM Glasfiber), samt shipping-familien Jein, fremgår det af det Centrale Virksomhedsregister.

Christian Bévort bekræfter KapitalWatchs oplysninger, "for de er jo offentligt tilgængelige," men vil ellers ikke sige mere om dem.

Til gengæld fortæller han, at fonden i øjeblikket oplever stor interesse fra nye investorer. Den kommer i forbindelse med Scandinavian Film Funds' anden runde, som lukker på fredag d. 12. marts. Her forventer fonden at fordoble sit rådighedsbeløb.

"Over 100 investorer har meldt deres interesse, så lige nu ligner det, at der bliver final closing på vores minimum-target på 90 mio. kr.," siger han og tilføjer, at det derfor heller ikke er utænkeligt, at de vil gå efter at få fonden fuldtegnet:

"Vi har lov til at rejse op til 15 mio. euro, altså 112 mio. kr., så hvis vi vurderer, at der er nok interesse, så laver vi en final closing om et par måneder med fuldtegning."

Kommercielle film

Scandinavian Film Funds er den første af sin slags i Norden, der har spillefilm som sit primære investeringsemne.

Helt konkret vil fonden investere i distributionsrettighederne på en række nordiske spillefilm, som den derefter selv vil håndtere gennem eget distributionsselskab. Ifølge Christian Bévort forventer Scandinavian Film Funds at investere i op mod 75 film frem til 2026.

Det høje antal film skal være med til at sikre en spredning af fondens risiko.

Fonden vil som udgangspunkt købe distributionsrettighederne for en seksårig periode.

"Vi kigger primært på kommercielle film, ikke smalle kunstfilm. De behøver ikke alle sælge 250.000 billetter, men vi går efter film med et højt kommercielt potentiale," siger han og fortsætter:

"Investeringerne vil typisk være på mellem 3-5 mio. kr. og modsvare vores forventning til den pågældende films kommercielle potentiale. Vores udgangspunkt for investeringerne er, at de skal gå hjem på biografsalget alene. De øvrige indtægtsvinduer er både vores sikkerhed og up-side, da vi har kryds i alle rettighederne."

De øvrige indtægtsvinduer tæller bl.a. streamingrettigheder, styksalg og visning på nationale tv-stationer.

Et ændret marked

Mens Scandinavian Film Funds afviklede sin første runde, umiddelbart op til at Covid-19 lukkede biograferne i Danmark og store dele af resten af verden, bliver fondens anden runde afviklet, samtidig med at biograferne flere steder står midt i deres anden nedlukningsperiode.

Det er derfor også et andet biograflandskab, fonden og dens investorer skal forholde sig til i dag.

Senest sagde Disneys adm. direktør, Bob Chapek, på en konference i sidste uge, at coronanedlukningerne har været med til at ændre folks filmvaner for bestandigt.

Christian Bévort er enig i Bob Chapeks betragtning, men understreger, at det først og fremmest gør sig gældende på det amerikanske marked. Her er det nemlig en aftale mellem filmstudierne og biograferne, der alene afgør, hvorvidt en film skal have biografpremiere, samt hvor længe der skal gå, før den bliver frigivet til privat salg og streaming.

Det er anderledes i Norden, hvor de fleste spillefilm er statsstøttede og derfor skal overholde bestemte krav på området.

"Det interessante er, at krisen har betydet, at en stor gruppe amerikanske film er gået direkte på streaming og aldrig kommer i biografen, og det vil vi også se fremover. Mange af dem ville de nordiske film have konkurreret med på deres hjemmemarkeder. Det efterlader derfor mindre konkurrence til de danske film i de danske biografer," siger Christian Bévort og tilføjer:

"Vi tror sådan set, at det her vil ende med at give os bedre vilkår."

Godt dansk biografår

Dansk film havde da også et godt biografår sidste år trods nedlukningerne.

For selvom det samlede antal solgte biografbilletter i Danmark var langt mindre end i 2019, solgte de danske film flere biografbilletter i 2020 end året før.

I alt solgte de danske film omkring 3,6 mio. biografbilletter, godt hjulpet på vej af Thomas Vinterbergs film Druk, som alene solgte over 800.000. Og det var vel at mærke i perioden mellem de danske nedlukninger, hvor streamingtjenesterne også trak flere brugere til.

Derfor er tallene fra 2020 ifølge Christian Bévort et bevis på, at biograferne og streamingtjenesterne kan eksistere på det samme marked. For det er to vidt forskellige oplevelser, siger han:

"Man kan altid sige, at det er på en billig baggrund, men der er ingen grund til at tro, at salget af biografbilletter skulle være vigende i et marked med øget streaming. Og det er vigtigt for os. For mange af vores investorer har netop spurgt, om streaming æder markedsandele, og det var altså ikke tilfældet i 2020 og har heller ikke været det i det foregående årti, hvor salget af biografbilletter er steget."

Af samme grund holder Scandinavian Film Funds fast i forventningen om at levere et årligt afkast på 15 pct. til sine investorer. Et tal, fonden er kommet frem til på baggrund af beregninger af filmdistributørernes gennemsnitlige indtægter gennem de sidste ti år.

"Da vi kiggede på tallene, kunne vi se, at der var en meget fin og stabil fortjeneste på at distribuere film. Når vi lægger det ind i den operation, vi har etableret, har vi regnet os frem til en return on investment på 17 pct. Men nu siger vi 15, for der er ingen grund til at være for jubeloptimistiske i en tid med corona," siger Christian Bévort.

Investeringsfond til spillefilm har hentet tocifret millioninvestering fra private

5 centrale spørgsmål til ny filmfond der jagter tocifrede årlige afkast