Robert Uggla: Det vil tage mange år at opbygge et nyt investeringsben

Det vil tage mange år for A.P. Møller Holding, største aktionær i A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank, at opbygge et nyt forretningsben med investeringer i virksomheder.
Det siger Robert Uggla, adm. direktør i A.P. Møller Holding, til Børsen.
"Vi har kolleger med baggrund fra navne som Blackstone, Carlyle og EQT. Mange af dem, der kommer fra kapitalfondssektoren, vil gerne prøve at være med til at opbygge noget, hvor tidshorisonten er længere. Det kommer til at tage meget længere tid end tre-fem år at bygge et nyt ben op i gruppen," lyder vurderingen fra Robert Uggla.
A.P. Holding har i dag godt 40 ansatte, der professionelt arbejder med firmainvesteringer i stor skala.
Plast og energi
A.P. Møller Holding købte senest en stor virksomhed i december med overtagelsen af fødevareemballage-virksomheden Faerch Group fra kapitalfonden Advent International i en handel, der værdisatte Faerch Group til lidt over 14 mia. kr.
En investering, der følge Robert Uggla lever op til A.P. Holdings investeringskriterier om at være en nyttig virksomhed for samfundet, det rammer ind i en langsigtet trend, og som "vi kan tilføre værdi," siger han til Børsen.
I samme måned indskød A.P. Møller Holding også 150 mio. kr. i brintselskabet Green Hydrogen Systems med et konvertibelt lån, der senere kan veksles til aktier.
Tidligere er holdingsselskabet, der blev etableret tilbage i 2013 og med inspiration fra forskellige familie- og fondsrelaterede investeringsorganisationer, bl.a. den svenske Wallenberg-familie, også gået ind i vindindustrien med købet i 2019 af danske KK Wind Solutions, der leverer komponenterne til vindmøller.
Inden for de seneste år har A.P. Møller Holding også meldt sig klar til at investere mellem 8-10 mia. kr. i geotermi flere steder i Danmark, men det er foreløbig ikke lykkedes selskabet at overbevise politikerne i Folketinget om, at det vil kræve offentlig støtte.
Robert Uggla er søn af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Gustav Peder Hansson Uggla og således barnebarn til Mærsk Mc-Kinney Møller.
A.P. Møller Holding skyder knap 150 mio. i dansk brintselskab
Global kapitalfond sælger danske Faerch i milliardhandel
Relaterede artikler:
Global kapitalfond sælger danske Faerch i milliardhandel
For abonnenter
Henrik Poulsen får job hos A.P. Møller Holding
For abonnenter