Bestseller-ejer købt ud af golftalenters selskaber

De danske golftalenter og tvillinger Rasmus og Nicolai Højgaard har købt Bestseller-ejeren, Anders Holch Povlsen, ud af hver deres selskab. Det bekræfter administrerende direktør i Holch Povlsens Heartland-koncern, Lise Kaae, over for Finans.
"Heldigvis er det for både Nicolai og Rasmus gået så godt sportsligt, at de ikke længere har brug for en ekstern medejer. Derfor har de i overensstemmelse med de oprindeligt indgående aftaler tilbagekøbt anparter," skriver hun i en kommentar til mediet.
Selskaberne blev oprindeligt stiftet i Heartland-regi med 700.000 kroner i startkapital, der skulle investeres i tvillingernes sportslige aktiviteter. Både for at hjælpe dem på vej i deres karriere, og fordi koncernen så en "forretningsmæssig mulighed" i dem.
I det seneste regnskabsår havde selskaberne et samlet overskud på næsten 2,7 millioner kroner.
Med tilbagekøbet overtager tvillingerne stemmemajoriteten i hver deres selskab, mens deres far, Ole Højgaard, sætter sig i direktørstolen.
Erhvervsikon slutter sig til ejerkredsen i ungt vinfirma
Madspilds-app vil bruge massivt millionindskud på indtog i USA
Relaterede artikler:
Erhvervsikon slutter sig til ejerkredsen i ungt vinfirma
For abonnenter
Trekløver køber sig ind i malingvirksomhed
For abonnenter