Tech-investorer: Mennesket bag virksomheden er afgørende for vores investering

Man investerer ikke kun i en virksomhed, men også i menneskene bag. Det var budskabet fra en række internationale investorer med blik for små nystartede virksomheder, som tirsdag var samlet i Mogens Dahls Koncertsal i København.
Alt fra paneldebatter, speaks og pitch af investeringsmuligheder foregik på scenerne på Islands Brygge tirsdag, hvor programmet var pakket tæt. | Foto: Kevin Eienstrand
Alt fra paneldebatter, speaks og pitch af investeringsmuligheder foregik på scenerne på Islands Brygge tirsdag, hvor programmet var pakket tæt. | Foto: Kevin Eienstrand

Som tyvstart på Skandinaviens største tech-festival, TechBBQ, der åbner i København onsdag, var en stor gruppe investorer dagen op til samlet samlet i Mogens Dahls Koncertsal på Islands Brygge til Nordic Investor Day.

De charmerende omgivelser, der normalt danner rammen om klassisk musik, var for en eftermiddag omdannet til de fleste iværksætteres våde drøm: Lokaler fyldt med business angels, seed-investorer og venture-kapital.

Man kunne måske forestille sig, at et arrangement af investorer for investorer hurtigt kunne ende i et samsurium af regneark og forretningsplaner, men selvom der også var plads til revenue-forecasts og snakke om marginer, blev én pointe ved med at vende tilbage til talerne på de forskellige scener, og tidligere Just-eat-topchef, Klaus Nyengaard, sagde det måske mest præcist:

"Du investerer ikke kun i en virksomhed, du investerer i folkene bag."

Mød en hel portefølje

Det klare fokus på kompetencerne hos de iværksættere, investorerne kaster penge efter, blev tydeligt, da den mindste ‘ scene’ i Mogens Dahls Koncertsal lagde gulvbrædder til, at en række business angels præsenterede en virksomhed, de selv har investeret i, med håb om, at andre investorer ville hoppe med på vognen.

Bedst illustreret blev det, da Charlotte Aaby Smith præsenterede virksomheden Transporteca. Et lille selskab, der har bygget en digital platform, hvor kunder kan bestille end-to-end fragt. Meget mere fortalte Charlotte Smith ikke de tilhørende. I stedet brugte hun sine fem minutter på at fortælle, hvorfor hun tror på de to danske stiftere af selskabet.

"Jeg vil egentlig ikke fortælle så meget om Transporteca - det, synes jeg, stifterne må gøre - jeg vil hellere fortælle jer om holdet bag," åbnede Charlotte Smith sit pitch.

Lyset i Transporteca ser Charlotte Smith i, at de to stiftere begge har en mange-årig fortid i Mærsk og derfor en dyb forståelse for hele fragtsektoren. Hun havde enkelte tal med til sine investor-kollegaer, men den gode grund til at smide kapital efter Transporteca er altså grundkompetencerne hos menneske bag virskomhed, mener hun.

Ligegyldigt om det var en digital fragtplatform, en digital byg-selv-kontor-løsning eller futuristisk VR-udviklingsselskab, der har fundet en metode til at læse signaler fra hjernen og bruge dem i VR-sammenhæng, der blev pitchet fra den lille scene, gik tilgangen igen. I stedet for at bruge den korte tid på resultater eller det unikke ved idéen, var det i høj grad en præsentation af mennesker og deres kompetencer, som publikum var vidne til.

Giv slip

Formålet med arrangementet var at lære af hinanden, men i høj også at lære hinanden at kende - at skabe netværk. Og at åbne de internationale gæsters øjne for det danske marked af investeringsmuligheder. Som Whiteaway-stifter, Esben Gadsbøll, udtrykker:

"Når du møder en startup, møder du kun dén virksomhed. Når du møder en business angel, møder du en hel portefølje."

Gadsbøll fik selskab på den store scene fra morgenstunden af Klaus Nyengaard, hvor den tidligere Just-eat-boss i mere end en halv time underholdte publikum med anekdoter fra et liv som iværksætter, topchef og business angel.

Ind imellem de sjove historier om de vilde tech-dage i start 00’erne faldt der også råd af, til den store scenes publikum, der fyldte Mogens Dahls Koncertsal.

"Sandheden er, at du skal gøre din due diligence ordentligt. Selvfølgelig på virksomheden, men også på de folk, du investerer i. Og så skal du acceptere, at det er dem, der har den dybe forståelse af virksomheden. Så når du har underskrevet checken, skal du faktisk give slip," lød det fra Klaus Nyengaard.

For selvom man måske har været med til at bygge andre virksomheder fra det spæde stadie, skal man som business angel eller seed-investor forstå, at det er stifterne, der har den dybe forståelse for virksomheden. Men har man en holdning til beslutninger i virksomheden, skal man være melde ærligt ud, mener han.

"Det er utroligt skadeligt, hvis der ikke er klare linjer i baglandet. Hvis investorer ikke spiller med åbne kort, så ender de oftest med at komplicere tingene," forklarede Klaus Nyengaard, der udover at være business angel i dag er adm. direktør i Let’s Build.

Serieiværksætter henter 15 millioner kr. til bilagsfirma

Tidligere Danske Bank-chef skal sende ny digital platform ud på globale stepper

Martin Thorborgs nyeste digitale satsning skal disrupte bestyrelseskulturen i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Michael Eriksen har 11 års direktionserfaring fra PWC, der stod bag flest handler i 2022 blandt corporate finance-aktørerne herhjemme. | Foto: Pr

PWC fritstiller mangeårig M&A-chef

For abonnenter