KapitalWatch

CIP indgår joint venture med Vestas-partner i Japan

Copenhagen Infrastructure Partners, der investerer på vegne af blandt andre en række pensionskasser, indleder et samarbejde med Mitsubishi om at udvikle havindmølleparker i Japan.

Foto: Gwynt y Mor

Den danske vindparkudvikler Copenhagen Infrastructure Partner (CIP) går sammen med Mitsubishi Heavy Industries (MHI) i et joint venture, der skal udvikle havvindemølleparker ved Hokkaido, der er Japans næstestørste ø.

Det skriver selskaberne i en fælles pressemeddelelse.

De to virksomheder kommer til at eje 50 pct. af joint venturet hver, hvor et hold af eksperter fra både CIP og MHI vil blive etableret.

I forvejen har Mitsubishi en storsatsning i gang på området med en halvpart i havmølleproducenten MHI Vestas, som det ejer sammen med Vestas.

Målet med samarbejdet mec CIP er at sætte sig tungt på det japanske havvind-energimarked, som forventes, at opleve en markant vækst i de kommende år.

Hokkaido er valgt, da betingelserne for havvindenergi er gode i området ud for øen.

"Dette er et ideelt samarbejde, der kombinerer ekspertisen fra de to virksomheder," siger Michael Hannibal, der er partner i Copenhagen Infrastructure Partners, i en kommentar.

"MHI bringer innovative tekniske løsninger og stor lokal viden, mens CIP bringer havvindmølle-udvikling og investeringserfaring fra øverste hylde," fortsætter han.

 

Mere fra KapitalWatch

Landmand har skabt egen minikapitalfond

Gennem samarbejder med unge landmænd er stifteren af Frandsbjerg Group i gang med at opkøbe svinebedrifter. Det er den vej eller afvikling, lyder diagnosen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

KapitalWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch