Det er et alvorligt problem for Danmarks eksport, at så mange tech-selskaber bliver solgt til udlandet. Det siger Lone Fønss Schrøder, der om nogen har siddet med i toppen af dansk erhvervsliv i årtier.

Fra Mærsk over Boeing, over Saxo Bank og fintech til Volvo og blockchain. Hun har nu taget fat på endnu et kapitel som direktør for Concordium, en post hun påtog sig tidligere på året, og det er et selskab, der skal bane vejen for rammerne for en fremtidig industri indenfor blockchain.

ITWatch har sat Lone Fønss stævne for at få hendes udlægning af dels blockchain-projektet, men også hendes syn på den danske tech-scene efter et halvt år i direktørstolen i Concordium. Et projekt hun har sagt ja til at lede for rigmanden og Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen.

Men for Lone Fønss Schrøder er bekymringen ikke bare at få blockchain til at slå igennem. For hende handler det om at få danske tech-virksomheder til at blive hjemme, så vigtige eksportindtægter i årtier frem ikke forsvinder.

"Vi skal huske, hvad vi lever af herhjemme. 55 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt kommer fra eksportindtægter, og hvis vi skærer det ind til kernen, så kommer disse penge fra Tordenskjolds soldater," siger Lone Fønns Schrøder med henvisning til de store gamle danske virksomheder. Gamle lokomotiver, som hun kalder dem.

"10 pct. af danske virksomheder står for 90 pct af vores eksport. Det er, hvad der svarer til 800 mia. kr., som vi er afhængige af. Hvis de flyttede til udlandet, var fundamentet for vores velfærdssamfund væk."

Der er basis i Danmark

Og Lone Fønss ser med alvorlig mine på fremtidens muligheder for at opbygge nye store virksomheder med fast base i Danmark.

"Udfordringerne for os er, at vi ikke har ret mange store tech-virksomheder, og når vi får en, bliver den omgående solgt til udlandet. Se robotklyngen, idet en virksomhed vokser sig stor, bliver den omgående solgt, når den viser succes," siger hun med henvisning til den voldsomme succes, robotselskaberne i Odense oplever.

"En stor del af de virksomheder, der er skabt indenfor de sidste år, opnår at få eksport ind som en del af deres omsætning meget hurtigt. De er born globals, men bagsiden er, at de meget hurtigt bliver solgt. Og det skal de helst ikke for Danmarks skyld."

Hun forstår godt, at det vækker opsigt, når danske virksomheder bliver solgt og gør stifterne hovedrige.

"Salg af techvirksomheder er et varmt emne i erhvervsmedierne, men for Danmark er det et stort problem. Jeg forstår godt, at man privatøkonomisk har en interesse i at få solgt ud, men for landet er det et stort problem."

Hun mener, at man bør se mere kritisk på ejerstrukturen bag selskaberne og lader sig blandt andet inspirere af opbygningen af de allerstørste selskaber herhjemme.

"Da A. P. Møller-Mærsk, Grundfos, Lego og Novo Nordisk blev opbygget, blev de lagt i fonde, og Arla som et andelsselskab, som sikrede, at de blev i landet. I dag ser vi det offentlige laver vækstinitiativer som Vækstfonden, der virker som venturefonde, som skal sælge videre. Det bevarer ikke virksomheder i landet," siger hun.

Hvor er fremtidens satsninger for Danmark?

"Digitale løsninger til vores landbrugssektor er et stærkt område. Her kan vi virkelig tilbyde noget. Vi kan noget indenfor robotter, automation og den software, der hører med. Vi kan koble det med en grøn forståelse, og her ligger der også en mulighed. Vi kan være med, når bilindustrien går fra hydraulik til el. Her kan vi virkelig være med," siger Lone Fønss Schrøder, men gentager, at hun beklager, at virksomhederne måske ikke kan blive herhjemme.

"Virksomheder som Unity er oplagte for Danmark, men det er synd, at de ligger i Silicon Valley. Det burde de ikke gøre," siger hun med henvisning til selskabet, der har skabt en platform for en stor del af de mobilspil, der i dag er en stor succes på mobiltelefoner globalt.

Uddannelser er vejen

En af de veje, Lone Fønss Schrøder mener, at vi skal gå, er at bane vejen for bedre uddannelser og skabe gode økosystemer herhjemme, som er tilfældet med det blockchain- og kryptografisk klynge, som blandt andet Concordium er med til at skabe i Aarhus.

"Vi forstår ikke godt nok, at vi skal uddanne os godt, og der skal være mulighed for dobbeltuddannelser for, at vi kan ruste os til fremtiden. Jeg kan forstå den mulighed forsvandt politisk i et opgør om fiskekvoter."

Hun mener, at der ligger gode muligheder, når folk med to masteruddannelser, der kan koble tech-viden med noget andet på et ekstremt højt niveau, på sigt kan udvikle virksomheder, der kan bidrage med tilsvarende indtægter til landet som de gamle kendte, vi kender i dag.

"Vi er oppe imod andre lande som Kina, der har meget store uddannelser. Vi har i Danmark en tradition for at stille spørgsmål, som betyder, at vi udvikler os meget hurtigt, men det kræver store og tunge uddannelser."

TDC-topchef om skifte til Telia: "Jeg havde et personligt ønske om at vende tilbage til Sverige" 

Redaktør: Chefskifte kan sende Telia ind som kunde på TDC's mobilnet